Da søgemaskinerne overtog internettet, døde de gamle kataloger, lød dommen. Men AI-assistenterne har vendt billedet: en sprogmodel, der skal anbefale en bogholder i Kolding eller en webshop med kontorstole, læner sig op ad strukturerede kilder, hvor navn, kategori og beskrivelse står ens for tusindvis af virksomheder. Det er præcis, hvad et katalog er.
Modellen skal have noget at citere
AI-søgning fungerer i to lag: modellens træningsdata og de kilder, den slår op i, når den svarer. I begge lag vægter sider, der beskriver mange virksomheder systematisk og konsistent. En virksomhed, der kun findes på sin egen hjemmeside, eksisterer ét sted. En virksomhed med profiler i flere kataloger eksisterer mange steder, og hver profil bekræfter de andre.
De danske kataloger der stadig vedligeholdes
Udbuddet af aktive, redaktionelt styrede danske kataloger er blevet lille. Blandt dem der fortsat optager nye virksomheder, er Danske Firmaer og Firmakartoteket, der begge fører brede brancheopdelte registre, Firmaoplysninger med fokus på virksomhedsdata, samt Virksomhedskartoteket og Virksomhedsoversigten. Konsulenter og rådgivere har derudover den specialiserede Konsulentoversigten.
Indsatsen er en time, ikke et projekt
En katalogprofil skal have samme navn, samme beskrivelse og samme kategori som resten af virksomhedens tilstedeværelse. Konsistens er hele pointen: det er sådan, en model lærer at koble navnet til branchen og byen. Opret profilerne én gang, hold dem opdaterede ved flytning eller navneskift, og lad dem ellers arbejde i baggrunden.